AGF 1880 Oldboys kan kalde sig mestre

AGF 1880 kan levere resultater.
Allerede inden de sidste to kampe er AGF vinder af forårets Oldboys - 11 mands-turnering.
Holdet består af modne rutinerede spillere og yngre talenter, der sammen får skabt seværdigt angrebsfodbold.
Otte kampe resulterede i 24 point og en målscore på 42-5.
Nummer to i rækken er Brabrand IF, der har 19 point efter ni kampe.
Stavtrup, Lystrup, Skødstrup og Galten er endvidere en del af gruppen.
Foto: ØOB Oldboys 50 år 11:11 Forår 2025, Kreds 13, DBU.
En skideballe bar frugt
I seneste kamp var holdet bagud 1-3 mod Stavtrup ved pausen, men herefter ændrede alt sig til det bedre.
- Coach fik lige delt skideballe ud grundet manglende engagement og justeret på holdet. Så blev der gået til stålet i bedste AGF 1880-ånd, fortæller Henrik Schmidt, der er Team Manager på oldboys-mandskabet.
Med ny energi lykkedes det at vende tingene på hovedet, og 10 minutter inde i 2. halvleg var stillingen 4-3 til De Hviie. Presset fortsatte, og holdet endte med en sikker 7-3 sejr.
Holdet består af:
Henrik “kvæler” Jakobsen, Jens Snedker, Michael Langberg, Michael Mikkelsen, Peter Pedersen, Houssam ZamZam, M el Ali, Klaus Folke, Rasmus Kirk, Lars Vestermann, Kristian Kirchheiner, Kristian Hardam, Artur Ajzenman, Dario Bordetas, Jaroslaw Furmaga, Jesper Trollesen og Kassem el Ayoubi.
Team Manager: Henrik Schmidt.
Tillykke til Oldboys med den flotte sæson.