Menu

Børnepolitik

I AGF lærer medlemmerne at gå til fodbold og blive gode klubkammerater. Det kan lyde simpelt, men i fodboldmiljøet i AGF findes en lang række skrevne og uskrevne regler, som medlemmerne får kendskab til undervejs i deres medlemskab af AGF.

Det betyder konkrete følgende:

For medlemmet:

  • At spilleren indgår i et forpligtende fællesskab med fokus på personlig, social og fodboldmæssig udvikling ud fra klubværdierne (se afsnittet Den Hvide Tråd under Om AGF).
  • At spilleren kommer til træning og kamp, som han er udvalgt til og kun melder afbud med gyldig grund.
  • At spilleren (og kontaktpersonerne) forventes at bruge Kampklar
  • At spilleren skal tage ansvar for sig selv, for andre og for klubben.

For klubben:

  • At der sikres et trygt og udviklende miljø for spillerne
  • At der er optimale rammer for træning og kamp
  • At alle trænere/ledere er veluddannede fagligt som pædagogisk
  • At fodboldlæringen er tilpasset den enkelte spillers udviklingstrin
  • At forældrene betragtes som væsentlige samarbejdspartnere, med fokus på, at det er SPILLEREN, der går til fodbold i AGF
  • At den enkelte spiller har rettigheder som foreskrevet af DBU.
  • At DBU’s værdiløfter er gældende.
  • At alle bestræber sig på at holde den enkelte spiller indenfor rammerne af et idrætsfællesskab
  • At klubben altid giver spilleren en ekstra chance for at rette op på uhensigtsmæssig adfærd, men at der også er konsekvenser
Luk