Menu

Opførsel af den nye akademi-bygning er i gang

image AGF's nye High Performance Center bliver en tilbygning til det eksisterende klubhus.
Bo Jensen & Jonas Roulund
21. juli 2023 kl. 12:41
Opførslen af AGF's nye High Performance Center har taget sin begyndelse på Fredensvang, hvilket påvirker hverdagen i klubben.

Det indledende arbejde med opførslen af den 2000 kvm. store akademi-bygning i forlængelse af vores nuværende klubhus er begyndt. Nedrivningen af padel-banen er sket, og i de kommende dage vil tennisbanen m.m. bliver fjernet.

AGF arbejder hårdt for at optimere forholdene for talentafdelingen, og i den forbindelse bygges nu et stort talentakademi, som skal fodre Superligamandskabet i fremtiden. 

Akademiet bliver i to etager med kontorer, omklædningsrum, atrium og enkelt- og tomandsværelser til i alt 30 spillere, og byggeriet har altså nu taget sin begyndelse, hvilket vil påvirke hverdagen i klubben.

Planen i de kommende uger ser således ud:Uge 31: Parkeringspladsen (det område, der støder op til Midtagervej) forventes indrettet til byggeplads.Uge 33: Jord/Beton/Kloak-arbejde opstartes i uge 33 og forventes færdig til elementmontage ultimo uge 41.Uge 34: Fjernvarmen kobles om  Vær opmærksom og vis hensynIndskrænkningen af parkeringspladsen vil i sagens natur give nogle udfordringer. Vi opfordrer alle til så vidt muligt at tage cyklen/offentlig transport til træning eller prioritere samkørsel, ligesom vi også henstiller til, at man viser hensyn og selvsagt overholder gældende regler ved parkering på sideveje.Kommer man i bil, skal man være meget opmærksom ved indkørsel til P-pladsen og sænke farten til et minimum, da der ofte er megen færdsel på P-pladsen, og med den indskrænkede plads vil det kun blive forstærket. Akademi-bygningen er planlagt til at stå færdig i oktober 2024. Evt. spørgsmål vedr. byggeriet kan rettes til Bo Jensen på bj@agf-as.dk.

Luk