Menu

Prøv dig af som U19-spiller i AGF 1880!

image Her ses U19.1-truppen. Nu er der mulighed for at spille sig på U19.2-mandskabet og udvikle sig som ungdomsspiller i AGF 1880.
Jonas Roulund
05. september 2022 kl. 12:41
Efter en succesfuld U17-sæson står vores U19.2-mandskab nu klar til at tilbyde sjove, udfordrende og lærerige rammer for nye spillere på Fredensvang,

AGF af 1880 åbner nu døren for at byde nye U19-spillere velkomne, så hvis du selv – eller en i dit netværk – kunne tænke sig at prøve sig af på et socialt og ambitiøst fodboldmandskab på Danmarks dejligste træningsbaner, så er muligheden der netop nu!

 

Cheftræner for U19.2, Christian Detlefs, udtaler:

 

- Efter en succesfuld U17-sæson har vi mistet lidt spillere til andre klubber fra endnu højere hylder, og vi ønsker derfor på ny at samle et slagkraftigt mandskab. Nye spillere vil derfor få muligheden for at sætte sit præg på holdet, få masser af ansvar og gode oplevelser, fortæller cheftræneren, der har en todelt målsætning for holdet:

 

- Vores filosofi er at vinde så meget som muligt på banen og skabe et godt træningsmiljø, mens der også skal være plads til at have det sjovt. Derfor er fællesskab et nøgleord for os.”

 

Foto: Cheftræner Christian Detlefs

U19 Drenge spiller i Liga 2 og træner mandag kl. 19 og onsdag kl. 18:30. Christian håber at kunne tiltrække flere ungdomsspillere, da flere og flere vælger ungdomsfodbolden fra i en tidligere og tidligere alder.

- Jeg synes det er vigtigt, at unge, fodboldlystne drenge vælger at spille ungdomsfodbold, så længe det er muligt. Også selvom tiden bliver begrænset af skole, fritidsarbejde, byture og den slags. Jeg oplever, at mange alt for tidligt tilvælger seniorfodbold, fordi det er nemt - men det er problematisk, fordi man for tidligt mister det sociale med andre på ens egen alder. Derfor arbejder jeg for, at vi styrker ungdomsfodbolden, hvor U19-drengene kan udvikle sig på bedste vis – både på- og uden for banen, forklarer Christian Detlefs.

 

Klubben tilbyder fine faciliteter i det moderne klubhus på Terp Skovvej, som stod færdigt i 2018. Derudover er der mulighed for at stable træningslejre, teambuildingture og andre sociale arrangementer på benene.

 

- Hvis man står og overvejer sin fodboldfremtid og er U19-spiller, så synes jeg helt sikkert, man bør kigge ud til en prøvetræning. Her er grobund for at skabe et succesfuldt, sammentømret hold, som har de rigtige værdier socialt og på fodboldbanen, fortæller Christian Detlefs.

 

Hvis du – eller en du kender – er interesseret i at prøve jer af på Fredensvang, så kan cheftræneren kontaktes lige her >>>

Luk