Så er børnefodbolden sparket i gang
Åbent Hus-arrangementet startede med en god omgang træning, og her engagerede børnespillerne sig forbilledligt fra første fløjt i træningen. Et af dagens højdepunkter indtraf ved træningens allersidste øvelse, da et par af vores Superliga-spillere kiggede forbi og var med til den afsluttende straffesparks-konkurrence med børnene.
Herefter var der rundvisning i det nye klubhus med formanden for AGFs Fodboldafdeling, Steffen Olesen – kombineret med en afrundende mødedialog, hvor børn og forældre fik mulighed for at høre mere om ”det at spille fodbold i AGF”, herunder få svar på spørgsmål og praktiske oplysninger.
Det var en rigtig god og hyggelig Åbent Hus-dag. AGF vil gerne benytte lejligheden til at takke de fremmødte børn og deres forældre for interessen - og sige på forhåbentlig gensyn til børnetræningen i AGF, som allerede er i fuld gang hhv.:
U5-U7 (årgang 2012-2014)
- Mandage og onsdage: kl. 17.30 – 18.30
U8 (årgang 2011)
- Mandage og onsdage: kl. 17.00 – 18.30
U9 (årgang 2010)
- Tirsdage og torsdage: kl. 17.00 – 18.30